SoMe-stjerne Louis Jartos nye single foregår i et dystopisk industri-univers

SoMe-stjerne Louis Jartos nye single foregår i et dystopisk industri-univers

Hvis du er på Sociale Medier, er du næppe gået glip af Louis Jarto og hans Random koncerter – et koncept, der har gjort ham landskendt og bragt ham et skridt tættere på drømmen om en dag at stå på Orange Scene på Roskilde Festival.

Jarto har med sit koncept optrådt på usædvanlige steder verden rundt fra Nordpolen, hvor han satte Guinness World Record for verdens nordligste koncert, til USA, hvor han sneg sig ind foran Elon Musks rumskib Starship, og til Saharas ørken… for blot at nævne nogle stykker. 

Nu indleder Jarto en ny musikalsk æra med Du kan se det på mig, hvor han bevæger sig væk fra sin tidligere energiske pop og går ind i et hårdtslående, industrielt univers. 

“Akkorderne til sangen føltes som industri, opstand, modvilje og teksterne flød ud af mig som en sort olielignende væske, som jeg havde holdt gemt nede i maven. Du kan se det på mig er ikke bare en sang, men et univers der har udfoldet sig”, udtaler Jarto.

Dette kun begyndelsen; flere sange er på vej, der fortsætter udforskningen af det dystopiske univers – der alt sammen virkeliggøres til en atomar og eksplosiv release koncert den 21 november.

Share