Kira Skov udgiver singlen It Ain’t Pretty til kvindernes kampdag

Kira Skov udgiver singlen It Ain’t Pretty til kvindernes kampdag

Den 8. marts er det Kvindernes Kampdag. Dagen før udgiver Kira Skov singlen It Ain’t Pretty.

I teksten og den tilhørende musikvideo, som bl.a. genskaber Kira som barn vha. kunstig intelligens, sætter hun fokus på ageism, set fra en kvindes perspektiv.

Sangen kredser om det at ældes som kvinde i en ungdomsfikseret kultur og balancerer mellem raseri og eftertanke over de indre forandringer og den måde, samfundet møder kvinder på, når det ydre ældes.

Kira Skov debuterede i 2001 med rockgruppen Kira and The Kindred Spirits og har siden opbygget en markant solokarriere med 16 udgivelser i eget navn. Med sin intense, sjælfulde vokal og evne til at bevæge sig frit mellem rock, jazz og eksperimenterende udtryk har hun opnået bred anerkendelse

Share