Peter Sommer gæster Midtfyns Festival med nyt album

Peter Sommer gæster Midtfyns Festival med nyt album

Den anerkendte sanger og sangskriver Peter Sommer bringer sit nyeste musikalske eventyr til Midtfyns Festival. Med sin første single Broerne i Paris og et spritnyt album på vej fortsætter han sin rejse gennem den europæiske sangskat – denne gang inspireret af franske og belgiske ikoner som Serge Gainsbourg og Jacques Brel.
“Vi er stolte af at kunne præsentere Peter Sommer og vores gæster kan for første gang i flere år opleve nye sange side om side med de største hits fra Peter Sommers 20 år lange solokarriere,”’fortæller Sune Vesterlund som er en af de to festivalledere.

Peter Sommer udgiver sit nye album den 14. marts og tager på turné fra 21. marts og han ledsages af et nyt grand ensemble bestående af både velkendte og nye musikalske rejsekammerater, der sammen skaber en intens, rockende og poetisk koncertoplevelse.

Teltkoncerten på Midtfyns Festival første weekend i september bliver en unik mulighed for at opleve Peter Sommers nye materiale live, samt høre hans ikoniske hits i en stemningsfuld festivalramme.

Share