2025 bliver et Lydens år på Københavns Museum. I årets løb kulminerer museets flerårige satsning på lydkunst og lydhistorie med en særudstilling, flere bogudgivelser, et lydkunstværk og et omfattende aktivitetsprogram, der gennem foredrag, koncerter, workshops og pop-up-udstillinger udforsker københavnernes forhold til lyd og lytning i fortid og nutid. Centralt i årets program står særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed.
Hvis man spidser ører og lytter efter, er København fuld af lyd. Trafikstøjens konstant snurrende underlægningsmusik, hvin fra Tivolis forlystelser, brandbilernes sirener, cykleklokkernes ring, metrodørenes bip eller drøn fra byggeriets spunshamre. De mest ikoniske lyde bliver til lydaftryk, hvis klange og melodier er unikke for København. Som Rådhusklokkernes melodiske klokkespil, der markerer døgnets gang og samtidig ringer nytåret ind for hele nationen.
I maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny forståelse af, hvad det ville sige at være københavner.
Udstillingen er åben frem til 4. januar.
Fem fun facts om lyden af København i 1800-tallet
Vidste du
- at der i 1800-tallet udbrød klaver-pest?
En ny form for nabostøj opstod nemlig med introduktionen af det opretstående klaver, - at begrebet ”rejekællinger” stammer fra de gaderåbende fiskerkoner, som kom ind til København fra Skovshoved? De havde det groveste sprog af alle de gadehandlende.
- at København engang var fyldt med fabrikker, hvis fabriksfløjter, der kaldte til arbejde, frokost og fyraften, lagde sig som et kor hen over byen morgen, middag og aften?
- at Tivolis første karrusel var hestetrukken, og at man ved hver tur kunne få et hornorkester til at spille én af 10 melodier så længe turen varede?
- at de fem rådhusklokker tilsammen vejer 6 tons og blev hejst på plads ved hjælp af et dampspil før trapperne i Rådhustårnet blev etableret? De klang første gang ved årsskiftet 1899-1900, hvor borgmester Borup fik nogle af rådhusbetjentene til at ringe manuelt med klokkerne i en halv time.
