I perioden 15.-24. maj er der masser af muligheder for at lade sig betage, forarge, forføre eller frastøde af den uregerlige samtidskunst. Art Matter er Danmarks største festival for samtidskunst, med over 150 events som blandet andet Art Tours, talks, ferniseringer og fester.
Åbningen af festivallen markeres med en stor fest i Nikolaj Kunsthal midt i København torsdag den 15. maj under navnet Art Bar Extravaganza. Oplev performance af Cassie Augusta Jørgensen, dans koreograferet af Lotte Sigh, musik ved Oladipo, øl fra Depanneur og Poulette-pop-up på Nikolaj Plads. Det hele er med gratis adgang.
Åbningsfesten finder sted både ude og inde. På Nikolaj Plads kan man lade sig rive med af Oladipos mangfoldige lydspor. Oladipo er fotograf og dj med base i både London og København og kan til tider opleves som en del af radiokanalen Drift Radio.
Desuden vil der være taler, gratis øl fra Depanneur #bajeur samt en Poulette-pop-up på Nikolaj Plads, der serverer Fried Chicken Nuggets med pickles og mayo.