Den 10. maj udkom en ny dansk tegneserie om forskeren Inge Lehmanns liv. JuicyNet.dk har haft mulighed for at læse tegneserien.
Det er nok de færreste danskere, der kender til Inge Lehmann. Men det kommer mange til fra 2028, hvor hun kommer på Danmarks nye pengesedler.
Allerede nu kan du blive klogere på en af de allerstørste forskere Danmark har haft. Tegneserien Inge Lethmann – Jordens inderste kerne, giver dig hele historien om Lehmann og hendes forskning i et let forståeligt sprog. Du bliver klogere både på Lehmanns arbejde, men også på den samtid hun levede i. Hvis du havde glemt det, så kan du lære mere om de forhold kvinder levede under i Danmark for blot omkring 100 år siden. Du kan måske også blive inspireret af den unikke vilje og dedikation, som Lehmann uden tvivl besad. Men mest af alt kan du blive klogere på en meget vigtig person i dansk historie. Det skylder du sig selv.
Fire appelsiner fra JuicyNet.dk til tegneserien om Inge Lehmanns liv. Det er en super let tilgængelig kilde til at blive klogere.

Tegneserien er lavet af Sussi Bech og Helle Houkjær. Den er udkommet på forlaget Eudor.