Talentfulde københavnske Sara Vita ved hvad sandheden er. Hun er i hvert fald udkommet med tracket Sandheden her.
Et track der kan beskrives som med en tone af blå melankoli og et forførende house-piano beat fuld af euforisk sommervarme.
Inspirationen til Vita elektroniske popunivers kommer fra genrer som house og Jersey Club, mens danske hverdags- og samfundslyrikere som CV Jørgensen og Dan Turéll, har haft stor betydning for Sara Vita som sangskriver. Og som en fast del af det københavnske klubmiljø har hun som DJ brugt sin intuitive forståelse for at bringe mennesker sammen i den musik, hun selv skaber. Nu er hun så endelig klar til at forløse sit potentiale med sin debut-EP på vej i efteråret 2025.
”Min lyd er helt klart en invitation til at forsvinde ind i musikken. Men jeg håber også, at det er et sted, hvor man måske finder sig selv”, forklarer Sara Vita.
Lyt i nedenstående.