Aqua klar til FredagsRock i Tivoli

Aqua klar til FredagsRock i Tivoli

Tivolis gæster får mulighed for at opleve Aqua på en ny måde, når det verdenskendte popband indtager scenen til Fredagsrock den 4. juli kl. 22.00. ”Jeg kan ikke afsløre det hele, men det bliver en fest,” lyder det fra René Dif om den kommende koncert. Han bakkes op af Søren Rasted, som siger: ”Folk kan forvente, at det bliver ekstra frækt i år.”

Inden det danske verdensband indtager Plænen, kan publikum både opleve comedy med Lasse Rimmer, Sofie Skriver & Troels Messmann på Orangeriet kl. 20.30 samt sangeren og sangskriveren Nicklas Sahl spille på Plænen klokken 19.00.