Nu på fredag den 11. juli kl. 22.00 indtager det amerikanske poprock-band Train Plænen i Tivoli til Fredagsrock. Med gigantiske hits som Hey, Soul Sister, Drops of Jupiter og Drive By i bagagen kan publikum se frem til en aften fyldt med god energi og kæmpehits, når det multi-Grammyvindende band fra San Francisco leverer deres største sange under åben himmel. Inden Train indtager Plænen, kan Tivolis gæster opleve Love Shop spille kl. 19.00.
Med mere end 10 millioner albums og 30 millioner solgte numre på verdensplan, 14 sange på Billboards Hot 100 og 13 albums på Billboard 200 albumlisten, byder Train på en episk aften med deres mest ikoniske hits, når Train går på scenen under Fredagsrock i Tivoli. Inden Train går på scenen kl. 22.00, indtager Love Shop Plænen kl. 19.00.
Med forsanger Pat Monahan i spidsen står klar de amerikanske band klar til at levere soundtracket til sommeren. Med et repertoire, der byder på deres bedst sælgende og Grammy-vindende nummer Hey, Soul Sister, det dobbelt-Grammy-vindende nummer Drops of Jupiter, det guldsælgende hit Drive By og mange flere hits fra et katalog, som spænder over tre årtier. Hey, Soul Sister er streamet over 1,8 milliarder gange på Spotify, mens Drops of Jupiter snart når 1,1 milliarder afspilninger. Andre af hitbandets kendte ørehængere tæller Vacation, 50 Ways to Say Goodbye, Marry Me og Play That Song.
Loveshop spiller allerede kl. 19.00
Inden Train indtager Tivoli kl. 22.00, kan Tivolis gæster opleve Love Shop kl. 19.00, hvor Plænen indhylles i begejstret blues og triumferende melankoli, når den danske poprock-gruppe vender tilbage til Tivoli. I næsten 40 år har Love Shop imponeret både lyttere og anmeldere med deres stærke sangskrivning og en lang række hits, der har cementeret dem som et af Danmarks bedste livebands.
