København forvandles til en kulinarisk legeplads, når Days of Tasting vender tilbage i uge 42. I to uger – fra den 10. til den 23. oktober – åbner nogle af byens mest populære og hypede restauranter dørene med særligt kuraterede festivalmenuer – til super fordelagtige priser. Det her er din chance for at spise stort uden at betale stort.
Spis på byens flere af mest eftertragtede restauranter – uden at sprænge budgettet
Forestil dig en aften på Michelin-anbefalede Restaurant Kanalen med en tasting menu på 10 serveringer i smukke omgivelser med udsigt over vandet. Eller hvad med en hyggelig fransk middag på Le Grand- eller Le Petit Rouge, hvor du for kun 350 kroner får hele pakken med 3 retter og 2 glas vin. Eller besøg gourmetrestauranten Salon, hvis du er mere til fine dining, som ifølge Berlingskes anmelder ”bør være på alle livsnyderes bucketlist” – og nu har du altså mulighed for at få krydset den af til en helt særlig pris.
Fra kun 350 kr. – og aldrig mere end 550 kr. – kan du vælge mellem menuer på 19 af de bedste restauranter byen har at byde på. De spænder fra etablerede klassikere til det nyeste fra Kødbyens hippe scene. Du finder steder som Esmée, Ambra, Camour, Trattoria FIAT, Masseria og Goldfinch. – og psst… sidstnævnte har deres hypede Hong Kong style French Toast på menuen til dessert.
Se alle restauranterne her: https://daysoftasting.dk/se-de-deltagende-restauranter/
Uanset om du leder efter en romantisk middag, en fødselsdagsmiddag, eller bare en aften, hvor I skal forkæle jer selv lidt ekstra, er Days of Tasting den perfekte anledning til at få en dato i kalenderen med dem du holder af. Og du behøver ikke vælge ét sted – der er faktisk 14 dage til at smage dig gennem byen.
Fest, fødselsdag eller fejring? Brug festivalen som din anledning
Skal din kæreste, din bedste ven eller din mor fejres? Brug festivalen som den perfekte gave – eller som ramme for jeres næste festmiddag. Flere restauranter tilbyder også bordbooking til grupper – så saml venneflokken og gør det til en uforglemmelig aften. Bare husk at købe billetterne samlet.
Hot tip: Nyt liv i fransk klassiker – og du kan være blandt de første, der prøver det
Den ikoniske Restaurant l’Alsace i idylliske Pistolstræde genopstår med hjælp fra ingen ringere end Thomas Rode, tidligere Michelin‑kok på Kong Hans Kælder gennem 18 år.
Rode arbejder tæt sammen med l’Alsace-teamet om at skabe en både autentisk og aktuel version af det klassiske alsaciske egnskøkken – og resultatet er allerede én af byens mest spændende nye madoplevelser.
l´Alsace fik for nyligt ikke mindre end 5 hjerter ud af 6 mulige af Politikken, hvor dele af maden blev præsenteret som fænomenal.
Med Days of Tasting får du muligheden for at blive en af de første, der prøver det. Gå ikke glip af den overdådige menu med hummer i gewürztraminer og hybenrose, sandart med vilde svampe og Tarte Myrtille. Det er regional fransk gastronomi med karakter, historisk dybde og en nutidig twist – midt i København, og til en pris, du normalt kun kan drømme om.
Praktisk info – sådan booker du:
🔗 Se alle deltagende restauranter og book din plads her:
https://daysoftasting.dk/se-de-deltagende-restauranter/
📅 Hvornår: 10.–23. oktober 2025
💰 Pris: 350, 450 eller 550 kr.
Deltagende restauranter:
- Ambra
- Bistro Central
- Café Victor
- Camour
- Esmée
- Goldfinch
- L´Alsace
- Le Petit Rouge
- Le Grand Rouge
- Masseria
- PS Bar & Grill City
- PS Bar & Grill Østerbro
- Ravage
- Restaurant Kanalen
- Salon
- Sommersko
- Mother City
- The Market Italian
- Trattoria FIAT
