Kulturnatten har netop har modtaget ’Byens Bedste – Ærespris 2025’ i et stærkt felt. En pris der uddeles af Berlingske ved at brugerne af byen stemmer blandt de nominerede.
”Vi er oprigtigt stolte af at have vundet ’Byens Bedste – Ærespris 2025’, som vi var nomineret til
blandt andet med begrundelsen at være kulturbærere, insistere på kvalitet og være med til at gøre København til noget særligt. At vi igennem mere end 30 år har kunnet bidrage til kulturlivet på denne måde, skylder vi i høj grad vores kreative og dedikerede arrangører og ikke mindst
publikums deltagelse. De er essensen af den summende energi, der kendetegner Kulturnatten, og
er med til at gøre den til en helt unik oplevelse år efter år,” siger sekretariatsleder for Kulturnatten,
Marie Myschetzky.
Berlingske skriver om Kulturnatten som vinder af Æresprisen: ”Kulturnatten kan noget ganske særligt. Den lukker op for steder, der ellers er lukket land. Og det har den gjort i over 30 år. Den første Kulturnat fandt sted i 1993, og siden er den vokset markant. Kulturnatten skaber minder hos både børn og voksne og er en fast markør for, at nu er der efterårsferie i Danmark. Kulturnatten er blevet en del af Københavns kulturelle dna, og der er altid en særlig summen i gaderne, når lige netop den aften rulles ud.”
De andre, man kunne stemme på til Æresprisen, var Bakkens Hvile, A.C. Perch’s Thehandel, Lars
Seier Christensen og christianitterne.
Man kan glæde sig til, at der snart er kulturnat i København igen – fredag den 10. oktober.
