Michael Learns To Rock blev dannet i Aarhus i 1988 og har siden solgt mere end 11 millioner albums og rundet over 6 milliarder streams. De står bag tidløse hits som The Actor, 25 Minutes og That’s Why You Go Away og mange flere, som har gjort bandet til et af Danmarks største musikeksporter nogensinde.
For første gang kan danske fans opleve Michael Learns To Rock i samme skala som de arenashows, der har fyldt salene i mere end 15 lande fra Singapore til Seattle.
Bandet spiller i KB Hallen i København lørdag 14. marts 2026 og i Aarhus Congress Center lørdag 21. marts 2026 – Aarhus.
”Vi havde aldrig turde drømme om de oplevelser, som vores musik har givet os mulighed for udenfor Danmark. Det priser vi os lykkelige for hver dag. Men selvom vi har turnéret meget rundt i verden, så har vi altid drømt om at kunne komme hjem og spille nogle koncerter i samme skala, med samme store produktion, som vi spiller med rundt i verden. Det får vi endelig mulighed for nu, og vi glæder os helt enormt,” udtaler bandet samstemmigt.
