802 genoplevler 17 år gammels P3-hit

802 genoplevler 17 år gammels P3-hit

Året er 2008. Et nyt dansk band er netop blevet præsenteret i radioen som P3’s Uundgåelige. Sangen hedder Sunshine Lover, og stemmen bag de fængende synthpop-toner og det drømmende omkvæd er Andreas Asingh.

Nu – 17 år senere – genopliver Asingh sit gamle radiohit, der, med heavy-drengene Emil Sørensen og Kristian Holbæk om bord, når nye, episke højder. På vej ind i det mørke efterår er Sunshine Lover 802’s hyldest til lyset – og ikke mindst til de minder, vi deler, når solen står højt på himlen.

Og netop minder har 802 fået endnu flere af i 2025 – året efter, at de indtog både Copenhell og Roskilde Festival. Den djurslandske trio har nemlig haft en stor international festivalsommer, som blandt andet sendte deres kompromisløse lydmur og uhørt fængende synth-hooks ud over scenekanten på legendariske Sweden Rock Festival og den toneangivende Wacken Open Air i Tyskland.

Sunshine Lover foreviger sommeren med en musikvideo – optaget under en af bandets mange koncerter – og cementerer 802’s status som et af landets mest medrivende livebands lige nu!