Josh Lorenzen har altid jagtet sine drømme kompromisløst. Som 26-årig tog han en USB-nøgle fyldt med musik under armen og rejste til Los Angeles. Kort tid efter stod han i studiet med en producer, der havde arbejdet med Jamie Foxx og Sean Paul. Et øjeblik, hvor han gik fra drømmer til do’er, og det blev startskuddet på en musikalsk rejse, hvor alt føles muligt.
Tidligere i år kom singlen helt okay. Nu er han klar med endnu en single med titlen Det skal nok gå, som du kan lytte til i nedenstående, og som beskrives som et sneak peek ind i Josh Lorensens kommende EP – en rejse mellem tvivl og triumf, mørke og lys, sårbarhed og styrke. Det er lyden af en kunstner, der tør være helt ærlig, men også tør skrue helt op for optimismen.
