Kom du på Strøget i København i 1980’erne har du helt sikkert mødt Boogie-Preben.
Electric Boogie og hiphop generelt kom til Danmark i 1980’erne. Grupper som Rockers By Choice og Mc Einar var frontløberne. Derfra bredte kulturen sig. På Københavns største shoppinggade, Strøget, kunne man opleve Preben danse sin egen form for Electric Boogie. Måske ikke så strømlinet en dans som dem man kunne se blandt andet i TV-programmet Eldorado på DR. Preben var en mand en mand med sin helt egen stil. Han lignede dog en der nød dansen og opmærksomheden.
Synet af Boogie Preben danse på Strøget fik mange unge københavnere til at grine. Og der opstod en trend med at kaste mønter efter den dansende mand. “Vi skal ind og tyre femmere efter Boogie-Preben”, blev et begreb og “lav ormen Preben” var noget, der blev råbt på Strøget og som siden er refereret til i flere danske hiphop-tekster. Der blev dannet ring omkring Preben, mønterne fløj, og folk grinede. Det lignede at Preben nød opmærksomheden.
Boogie-Preben hed Preben Mogensen. Han boede faktisk på Frederiksberg, og begyndte fra 1984, hvor han var 49 år. at danse Electric Boogie på Strøget i Danmarks hovedstad. Han var gift og havde en søn, brugte dog sin nætter i weekenden på at optræde på Strøget. Og blev en af Københavns legendariske personligheder.
“Jeg mindes englefisse, Lykkehjul og Boogie-Preben”, rapper BikStok i deres hit 80’eren, hvor København i det årti er omdrejningspunktet..
Alle der kom på Strøget i 1980’erne ved hvem Boogie-Preben var.
