Der er mange steder i København, hvor der er markeringer og fortællinger om Anden Verdenskrig.
Blandt disse er den tidligere radiobutik Stjerne Radio i Istedgade, hvor du kan se en udstilling om modstandsgruppen Holger Danskes arbejde under Anden Verdenskrig.
Det hele startede med at der fra Stjerne Radio, der altså var en radiobutik under Anden Verdenskrig, ofte blev spillet engelsk musik og radioudsendelser fra BBC for at provokere de tyske soldater.
Istedgade er for de fleste nok mest for at være stedet for Porno for alvor blev udbredt i 1969. Men det var altså også stedet, hvor modstandsgruppen Holger Danske blev dannet i 1943. Holger Danske blev den største modstandsgruppe i Danmark. ”Citronen” (Jørgen Haagen Schmidt) blev rekrutteret i Stjerne Radio, da han kom i butikken som kunde. Siden blev han blandt de mest markante danske modstandsfolk. Han kom til at udføre likvideringer af mange formodede stikkere og efterretningsfolk, der arbejdede for tyskerne. Historien er kendt fra filmen Flammen og Citronen fra 2008, hvor han spilles af den nok mest kendte skuespiller Mads Mikkelsen.
Nu er Stjerne Radio, Istedgade 31, ombygget til en museum, der fortæller historien om Holger Danske, og med masser af information om den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Et oplagt sted at blive klogere.
