Bliv klogere på København, Christiania og meget mere med bogen Pusher Street

Bliv klogere på København, Christiania og meget mere med bogen Pusher Street

Verdens største sociale eksperiment. Det er Christiania blevet kaldt. Et helt unikt sted. Et sted bygget på kreative ideer og drømme. Men også et sted hvor hashhandel og anden handel med stoffer har blomstret. Det hele kan du blive klogere på med bogen Pusher Street.

Den 26. september er den 432 sider lange bog Pusher Street, skrevet af Carsten Norton, udkommet på Gyldendal. JuicyNet.dk har haft mulighed for at læse bogen.

Pusher Street er verdensberømt. Som sted og som begreb. Et helt unikt stykke Danmarkshistorie. Det forstår du, når du læser Nortons bog. En fantastisk detaljeret og passioneret fortælling om et helt unikt sted.

København i 1960’erne var noget totalt andet end det København, som du kender nu. i Pusher Street får du et indblik i det København, som de færreste kan forestille sig nu. Det kan hjælpe dig til at forstå Christiania. Men bogen kan også hjælpe dig med at forstå, hvordan Pusher Street blev til, og hvorfor det blev et problem for beboerne på fristaden.

Du kan specielt også blive klogere på de bandekonflikter, der har været i København, og hvordan de har påvirket Pusher Street og Christiania. Du bliver klogere på de udfordringer, som christianitterne har haft med Pusher Street og med at slippe af med den. Og måske for du nyt håb for fremtiden for Christiania ved at læse bogen?

Christiania er en vigtig del af København, så med andre ord, du bliver klogere på København og byens nyere historie ved at læse bogen PusherStreet af Norten. Den vejledende pris for den rigt illustreret bog er kr. 299,95.