Tivoli midt i København er noget særligt. Tivoli udsmykket til jul er noget ganske særligt. Lys, hjerter, dufte af jul. En helt særlig stemning. Som et eventyr. Midt i eventyret kan du opleve endnu mere eventyr.
Af Kenneth Møller Kristensen
Den 27. november havde balletten Snedronningen repremiere i koncertsalen i Tivoli. JuicyNet.dk var med.
Juleballetten Snedronningen er eventyr og poesi i et. Oprindeligt skrevet af Danmarks nationaldigter H.C. Andersen. Til årets opsætning er det Dronning Margrethe, der har designet scenografien og kostumerne, musikeren Oh Land har komponeret musikken, og Yuri Possokhov har koreograferet dansen. Og det bærer opsætningen naturligvis præg af. I programmet, der kan købes ved indgangen, kan man nyde Dronningens håndtegninger, virkeligt imponerende. Og kender man lidt til Oh Lands musik, så kan man meget tydelig høre hendes præg på lyden i Koncertsalen. Dansepræstationerne er sublime og varieret.

(Foto: Keld Navntoft Tivoli)
Ballet er følelser. Eventyr er følelser. Derfor skal du være klar til at give dig hen, og lade dig forføre. Snedronningen nydes bedst med sænket skuldrer. Er du klar til det, så venter en stor oplevelse. Rammerne er ihvertfald optimale. Scenografien er virkelig imponerende, og fungerer på en let måde, så det er svært ikke blot at flyde med og nyde. Med andre ord, du kommer i både julestemning og i kontakt med dine følelser, når du nyder Snedronningen. Hvis du altså er klar til det til.
Fakta om Snedronningen i Tivoli
H.C. Andersens eventyrs bliver genopsat på 220-året for hans fødsel og 150-året for hans bortgang, og forestillingen er en hyldest til den danske eventyrforfatter. 36 professionelle balletdansere fra Tivoli Balletteater fra 11 forskellige lande, blandt andet Italien, Frankrig, USA, Canada, Mexico og Ukraine, er en del af forestillingen. Snedronningen spiller i Tivolis Koncertsal til og med den 21. december. Dronning Margrethe fortsætter som scenograf og kostumedesigner i Tivoli i 2026, hvor juleballetten Nøddeknækkeren bliver genopsat.

Jul i Tivoli
Igen i år inviterer Tivoli til klassisk jul, hvor gæsterne kan opleve hundredvis af juletræer, besøge Julemandens Hus og få vind i håret på skøjtebanen, der omkranser forlystelseshavens største juletræ.
Gæsterne kan desuden se frem til nye lys- og snescenografier, tusindvis af julekugler, kørende forlystelser og julemarked md boder. Der er også gensyn med Tinkas Juleeventyr samt premiere på musicalen The Julekalender i Glassalen.
Der vil være Luciaoptog, fyrværkeri og Tivoli er forsat åben Nytårsaften. Tivolis restauranter og boder byder traditionen tro på både klassiske og alternativ julemad. Årets julesæson i Tivoli lægger fra land fra den 14. november og løber til og med den 4. januar i 2026.
