Du kender ham måske fra det hedengangne soloprojekt Aperly High eller som drivende kraft i projekter som SENSO, Wheelie Xtender Group eller Josiah Konder. Albert Hertz har danset om den varme grød på den danske undergrundsscene i næsten et årti, men er nu endelig klar til at debutere som soloartist i eget navn. Det gør han med indie-folk/rock-balladen String Life,
der udkommer den 18 februar, og som markerer begyndelsen på et maskefald ind i ærligheden for den københavnske sangskriver.
String Life er en ode til ikke at skynde sig igennem livet og kærligheden, men tage sig god tid, så intet går tabt i forbifarten. Det er et dybt romantisk nummer i ordets reneste forstand, der på en og samme tid er hudløst sårbart og vildfarende melankolsk.
Lyt i nedenstående.
