Tivoli afslører Fredagsrock-programmet 2026

Tivoli afslører Fredagsrock-programmet 2026

Tivoli løfter nu sløret for årets Fredagsrock-program, hvor både internationale stjerner og fremtrædende danske navne præger plakaten. Blandt de udenlandske artister finder publikum navne som TLC, Jessie J, Brad Paisley, Rick Astley og Flo Rida. Fra den danske musikscene tæller programmet blandt andre koncerter med Pil, Drew Sycamore, Dizzy Mizz Lizzy, Blæst, Burhan G, URO, TV-2 og Gnags.

Årets Fredagsrock sæson åbner den 10. april med dobbeltkoncerten When Saints Go Machine og Spleen United. Det hele afsluttes til september med Dizzy Mizz Lizzy.

Fredagsrock program 2026:

10. april When Saints Go Machine + Spleen United
17. april Mads Langer
24. april Saveus
01. maj Katinka + Lord Siva
08. maj Joey Moe
15. maj Hans Philip
22. maj Drew Sycamore
29. maj Guldimund
05. juni Jonah Blacksmith
12. juni TLC (US)
19. juni Brad Paisley (US)
26. juni Malk De Koijn
03. juli Rick Astley (UK)
10. juli URO
17. juli Jessie J (UK)
24. juli Zar Paulo
31. juli GNAGS
07. august Flo Rida (US)
14. august Pil
21. august Burhan G
28. august TV-2
04. september Blæst
11, september Dizzy Mizz Lizzy

Artiklen fortsætter efter videoen


Fredagsrock koncerterne starter klokken 22:00 og publikum opfordres til at komme i god tid.
På fredage med Fredagsrock skal børn og unge under 16 år efter kl. 17.30 være i følgeskab med en voksen over 25 år. En voksen kan ledsage op til fire unge.

For at give alle den bedste koncertoplevelse kan det blive nødvendigt at indføre adgangsreservation på enkelte koncerter.