DRs kærlighedsprogram for seniorer, Hotel Romantik, vender tilbage på DR fra den 18. april.
Sæson to af DR’s kærlighedsprogram har Sofie Linde og Joakim Ingversen som værter, og igen inviteres man med på en rejse med både romantik og eftertanke i centrum – denne gang under sydens sol på Mallorca. I løbet af 10 intense dage vil passionen blusse og sandhedens øjeblikke stå i kø. Her knyttes bånd, som kan holde resten af livet – og måske tændes en kærlighed, der kan overleve, selv efter solen går ned over den spanske ø.
I år kan danskerne ikke blot følge med i de farverige seniorers spirende fællesskab på tv. ’Hotel Romantik’s mange tematikker foldes også ud på lyd, når Sara Bro hver lørdag får besøg af medvirkende i ’Hotel Romantik Podcasten’.
