Cykelbogsforfatter, ejer af CyclingWorld.dk, fagansvarlig for cykelsport på Lex.dk, Kenneth Møller Kristensen, skriver på JuicyNet.dk en dagbog under Giro d’Italia 2026. Dagbogen udkommer hver dag omkring kl. 20.
Du kan købe cykelbøger skrevet af Kenneth Møller Kristensen på SportsBog.dk.
Supertalentet kom i pink
8. maj 2026
Så kom der endelig gang i Giro d’Italia 2026. Noget mange danske cykelfans har glædet sig til. Det er første gang nogensinde at løbet har en dansk favorit. Jonas Vingegaard kan skrive historie. Både dansk cykelhistorie, men også international cykelhistorie, da han kan blive den blot ottende cykelrytter nogensinde, der har vundet alle tre Grand Tours.
Artiklen fortsætter efter videoen
Starten er gået i Bulgarien, hvor der i alt skal køre tre etaper.
Tænker at mange danskere ikke ved så meget om Bulgarien, måske ud over at hovedstaden hedder Sofia, og at Sonny Beach er en kendt rejsedestination ved Sortehavet. Så her kommer lidt fakta om Bulgarien:
Der bor omkring 6,5 millioner mennesker i Bulgarien. Tidligere har der boet mere end 9 millioner i landet. Bulgarien grænser op til Rumænien, Serbien, Makedonien, Grækenland og Tyrkiet. Bulgarien var allieret med Tyskland under Anden Verdenskrig, men blev i 1946 omdannet til en socialistisk etpartisstat. I 1989 overgik landet til demokrati med frie valg og markedsøkonomi. Hovedstaden er altså Sofia, hvor der bor omkring 1,2 millioner indbyggere. Bulgarien er medlem af NATO og EU og fik euro som valuta den 1. januar 2026.
Den forventet massespurt
Fredagens første etape endte som forventet. I en massespurt. Og det var også næsten også en uundgåelig ting, at der kom massestyrt. Med så mange teams med sprintere, så blev farten naturligt presset op, og det var en smal vej som etapen blev afgjort på. Så styrt med 600 meter igen, og en understregning af, hvor vigtigt det er at sidde fremme i et felt. Men det fik ingen betydning for klassementet, da det skete indenfor de sidste tre kilometer, og alle ryttere fik noteret samme tid. Men altså der var blot elleve ryttere, der undgik at blive stoppet af styrtet.
Etapen blev en triumf for den nye generation i cykelsporten. Det 22-årige supertalent, måske allerede mere end et talent, franske Paul Magnier vandt foran danske 23-årige Tobias Lund Andresen. Fantastisk at Danmark nu har en verdensklasse sprinter. Den første nogensinde på dette niveau. Dansk cykelsport udvikler sig hele tiden. Nu har vi også en sprinter, der kan gøre gældende blandt de bedste sprintere i verden. Det har vi aldrig haft før. Smukt. Nu skal Lund Andresen lørdag køre i pointtrøjen, Maglia Ciclamino, da Magnier naturligvis skal køre i den smukke pink førertrøje. Den danske sprinter har store muligheder for at vinde en etape i årets Giro.
Det var tydeligt at sejren var vigtigt for Soudal-Quick Step, der ikke har haft de bedste forår. Jublen var stor. Fedt at se.

I øvrigt var det allerede sejr nr. 27 i karrieren for 22-årige Magnier. Han er den tredje yngste nogensinde til at køre i Maglia Rose efter at have vundet første etape i Giro’en efter Wilfried Reybrouck i 1974 og Taylor Phinnney i Herning i 2012.
Sejren var etapesejr nr. 80 for franske ryttere i Giro d’Italia. Paul Magnier blev den sjette franskmand til at vinde åbningsetapen i Giro’en. Han nu i selskab med blandt andre Bernard Hinault, Jean-François Bernard og Thierry Marie. Flot selskab, men det er lige startet for Magnier. Han har et enormt potentiale. Han bliver også den næstyngste franskmand i Giro’ens førertrøje nogensinde med sine 22 år og 24 dage. Den yngste var legenden, og afdøde, Laurent Fignon i 1982, hvor han var 21 år, ni måneder og 3 dage. Frank cykelsport står godt med Magnier og 19-årige Paul Seixas, der måske kan true Vingegaard og Tadej Pogacar i Tour de France.
Jonas Vingegaard endte på en 76. plads på fredagens første etape. Svært at læse noget ud af etapen, men på TV-billeder så den danske Visma-Lease a Bike-rytter ud til at have masser af overskud. Så Vingegaard er stadig storfavorit til at vinde Giro d’Italia nr. 109. Og ovenikøbet har han også overskud til at lancere en kampagne til at hjælpe danske børn, der bliver misbrugt. Derfor har han neglelak på en finger i venstre hånd. Ret cool synes jeg.
Sprintere som Kaden Groves og Dylan Groenewegen slog sig i styrtet. Endnu et bevis på at det altid gælder om at sætte helt fremme i en finale i en massespurt. Heldigvis ser de ud til at være klar til lørdagens etape.
Kommer der udbrud lørdag?
Lørdagens anden etape i Giro’en skal køres fra Burgas til Valiko Tarnovo over hele 221 km. Der er tre bjergsspurter og flere mindre stigninger på etapen. Profilen ligner en etape, der er oplagt til at et udbrud kan holde hjem. Det kunne være en mulighed for danske Michael Valgren fra EF Education, der med etapesejren i Tirrreno-Adriatico viste at han er tilbage på et højt niveau efter hans meget alvorlige styr for et par år siden. Glæder mig til noget forhåbentligt godt cykelløb.
I øvrigt var der jo cykelløb i Danmark torsdag. DBC Ballerup, verdens ældste cykelklub, fejrede deres 145 års fødselsdag, med et pænt stævne i Ballerup Super Arena. Det var et ok pænt fremmøde af tilskuere, der kunne se Amalie Dideriksen og Tobias Aagaard dominere løbene. For mig er stævnerne og træningen i Ballerup Super Arena som en vugge for nye danske cykeltalenter. Blandt andre Tobias Lund Andresen har trådt mange meter i Ballerup. Og det arbejde der gøres af mange frivillige i Ballerup Super Arena er en af grundene til at dansk cykelsport står så stærkt.
