Cykelbogsforfatter, ejer af CyclingWorld.dk, fagansvarlig for cykelsport på Lex.dk, Kenneth Møller Kristensen, skriver på JuicyNet.dk en dagbog under Giro d’Italia 2026. Dagbogen udkommer hver dag omkring kl. 20.
Du kan købe cykelbøger skrevet af Kenneth Møller Kristensen på SportsBog.dk.
Sejr nr. 50 og kys på styret
Ny bjergsejr til Vingegaard. Han er simpelthen bare verdens næstbedste cykelrytter. Så fedt at han er dansker. Visma Lease a Bike-kaptajnen kyssede sit styr, hvor der er foto af familien, og jublede søndag i Corno alle Scale over sin anden Giro-etapesejr og sejr nr. 50 i han professionelle karriere.
Mangler en sejr
Jonas Vingegaard mangler nu blot en sejr i tangere Rolf Sørensens 51 sejre. Sørensen er den næstmest vindende danske rytter nogensinde. Mads Pedersen har rekorden med 60 sejre, men har ikke vundet nogen cykelløb i 2026, hvilket sandsynligvis skyldes han styrt i det tidlige forår.
Initiativ af Decathlon CMA CGM
Det var primært på initiativ af Decathlon CMA CGM teamet, at Giulo Ciccone fra Lidl Trek, der var en del af søndagensstore udbrud blev kørt ind. Visma Lease a Bike havde en mere defensiv taktik. Vingegaard sad da også på hjul af Felix Gall helt frem til sidste kilometer. Virkede lidt specielt. Ved ikke om jeg skal se det som et svaghedstegn eller at det var fordi Vingegaard blot fulgte taktikken, og ikke improviserede på trods af at han mulighed for at distancere flere konkurrenter.
Felix Gall
Østrigske Felx Gall fra Decathlon CMA CGM er tydeligvis den største trussel mod Jonas Vingegaard i årets Giro d’Italia. Gall er 28 år. Han kom ind i cykelsporten via triatlon. Han blev professionel i 2020 på det daværende Team SunWeb efter en række år i teamets udviklingsafdeling. i 2022 skiftede han til det franske AG2R Citroën Team, der senere er blevet til Decathlon CMA CGM.
Artiklen fortsætter efter videoen
Maglia Azzurra sidder fast på Vingegaard
Jonas Vingegaard udbyggede også sin føring i bjergkonkurrencen, kampen om Maglia Azzurra, Han har nu 111 point. Diego Sevilla har fortsat 60 point, mens Felix Gall nu er oppe på 48 point.
I øvrigt fik Visma Lease Bike tre ryttere i top-10 på søndagens etape. Egentligt lidt specielt set i lyset af at hele holdets fokus vel burde være på at Vingegaard skal vinde løbets klassement. Davide Piganzoli spurtede ind på tredjepladsen og tog dermed bonussekunder fra Thymen Arensman. Det giver måske mening, da Arensman er blandt Vingegaards største rivaler. Veteran Sepp Kuus blev nr. otte. Var de kun hjælperyttere for Vingegaard, skulle de vel blot trille i mål og spare alle kræfter!
Bøde til dansk veteran
Den danske veteran på Team Jayco AlUla, Chris Juul-Jensen fik på søndagens etape en bøde på 500 schweizerfranc og frataget 25 verdensranglistepoint. Dette for at smide affald udenfor de affaldszoner, der er lavet langs ruten.
Mandag er det hviledag i Giro d’Italia 2026. Tirsdag køres tiende etape, der er en enkeltstart på 42 km fra Viareggio til Massa. En etape, der kan få meget stor betydning.
