eee gee er ude med albummet eeelluminagee

eee gee er ude med albummet eeelluminagee

Den danske sanger og sangskriver Emma Grankvist (eee gee)  løfter i dag sløret for sit tredje og hidtil mest ambitiøse album, eeelluminagee. Tematikkerne kredser om den amerikanske drøm, verdens tilstand, hjertesorg og humor –  alt sammen svøbt i et mørkere musikalsk univers end tidligere vant fra hendes hånd.

Efter en musikalsk stille årrække, vender eee gee tilbage med et konceptalbum, der blander mysticisme, okkult symbolik og apokalyptisk historiefortælling ind i en sammenhængende narrativ bue.  Albummet er bygget op som en oplevelse i flere lag: en ironisk spirituel opvågning, en verden i brand og et dybt personligt opgør med tab, håb og genopfindelse.