Flimmer er et dansk alternativ til Youtube

Flimmer er et dansk alternativ til Youtube

Den danske YouTube-stjerne Rasmus Kolbe, også kendt som Lakserytteren, har skabt et nyt socialt medie som et alternativ til netop YouTube.

“Jeg har bygget hele min karriere på YouTube. Platformen har masser af fantastisk, kreativt indhold, men det er druknet i en suppe af skadelige ting. Du kan sidde det ene øjeblik og se en tegnevideo, og det næste øjeblik en baby ryge ud af vinduet fra en skyskraber. Det er et enormt paradoks at stå i, for jeg har levmedet af at fodre den maskine, der holder børnene fastlimet til skærmen. Det giver mig dårlig samvittighed, og som både iværksætter og far følte jeg mig tvunget til at tage ansvar,” fortæller Rasmus Kolbe.

For at skabe et reelt alternativ til YouTube, har Rasmus Kolbe over de seneste år opbygget børneappen Flimmer. Han mener, at de store tech-platforme bruger uigennemskuelige algoritmer til at fastholde børns opmærksomhed i et uendeligt “scroll”. Derfor er Flimmer designet med modsat fortegn.

Projektets ambition om at skabe et trygt, dansk digitalt univers har blandt andet fået TV 2 med ombord som investor. I stedet for algoritmer styres indholdet af levende mennesker, der sikrer, at alt indhold er børnevenligt og trygt.

“Det handler om at få redaktøren tilbage. Skærmen skal ikke være en dopamin-fælde; den skal fungere som et springbræt til den virkelige verden. Derfor ses alle videoer igennem af en redaktør, og hver eneste video på Flimmer kobles med en konkret opgave eller opfordring til leg.” forklarer Rasmus Kolbe.