I næste weekend, den 13. og 14. juni, afvikles det professionelle World Tour løb Copenhagen Sprint med start i Roskilde og mål i Danmark.
Artiklen fortsætter efter videoen
Med cykelløbet følger en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
Som noget helt nyt bliver du guidet til en cykeltur gennem kvarterets ikoniske gader, hvor hvert sving byder på kunst, arkitektur og historie. Se ruten her: www.kulturkvarteret.dk/culture-sprint
Undervejs kan du hoppe af sadlen og indkassere gratis oplevelser og rabatter i anledning af Copenhagen Sprint. Du bestemmer selv tempoet og kan hoppe til og fra ruten, tage en omvej eller vende om og køre den anden vej! Ruller du forbi Thorvaldsens Museum kan du få kunsten mellem fingrene til tegneworkshop på fortrappen. Du kan fortsætte turen med rabat på entré på Københavns Museum, og kort før mål kan du nyde velfortjente, historiske snacks på Dansk Jødisk Museum.
Fakta om Culture Sprint cykelruten 13. og 14. juni 2026
- Culture Sprint cykelruten gennem Københavns Kulturkvarter lanceres 3. juni 2026 i anledning af World Bicycle Day. Dagen er FN’s officielle verdenscykeldag, som blev vedtaget i 2018 for at hylde cyklen som bæredygtigt og sundt transportmiddel.
- Culture Sprint er del af programmet for cykelfesten til Copenhagen Sprint, der byder på alt fra festival til kultur- og cykelaktiviteter.
- De særlige aktiviteter og rabatter i forbindelse med Copenhagen Sprint finder sted i museernes åbningstid. Fremvis Culture Sprint-kortet for at få udløst rabatten.
- Du bestemmer selv, om du cykler hele cykelruten i Kulturkvarteret, eller du udvælger enkelte stop.
