Københavnske Liebra ude med singlen ildebrand. Lyt her

Københavnske Liebra ude med singlen ildebrand. Lyt her

Liebra er en københavnsk kunstner, der selv står bag både sangskrivning, produktion, mix og master fra sit eget hjemmestudie i Danmarks hovedstad. Projektet bevæger sig i krydsfeltet mellem intim electropop, ambient og club music med et gennemgående fokus på nærvær, ærlighed og følelsesmæssig forbindelse.

Han er nu ude med singlen ildebrand.

Musikalsk afspejler sangen forelskelsens energi med et varmt og fremaddrivende udtryk, hvor elektroniske detaljer og pulserende rytmer understreger følelsen af at være fanget i et intenst, sensuelt sus. Blandt andet har Liebra brugt whitenoise som et rytmisk element, der giver lydbilledet en næsten elektrisk spænding.

Hvor førstesinglen fra hans kommende debutalbum indtil du svæver, tog udgangspunkt i sorg og tab, bevæger ildebrand sig ind i kærlighedens og lidenskabens rum. Her kredser Liebra om mandlig sårbarhed og ønsket om at kunne udtrykke lyst, længsel og intim forbundethed uden ironi og distance.

Lyt i nedenstående.