Restauranten der var med til at skabe bølgen med New Nordic Cuisine, som fem gange har været kåret som verdens bedste restaurant og som har været med til at gøre Danmark til et centrum for madkultur, Noma, genåbner nu som fast restaurant i Danmarks hovedstad.
Det sker den 5. august, og det bliver med den tidligere køkkenchef René Redzepi som kreativ direktør. Redzepi ejer også en stor andel af virksomheden bag Noma, der lige nu har en pop-up restaurant i Los Angeles.
Artiklen fortsætter efter videoen
Den daglige drift i København varetages dog i fremtiden af Pablo Soto, Mette Søberg og Annika de Las Heras.
Redzepi trak sig som køkkenchef efter en række kritiske artikler i New York Times om arbejdsmiljøet på Noma. Men nu vender han altså tilbage.
Fra den 24. juni vil du kunne booke et bord i det nye Noma. En menu koster kr. 4.500,- og en vinmenu kan du få for kr. 2.000,-
Noma blev startet i 2003 i København, men har været lukket ned i flere perioder.
