Stor Sankt Hans fejring i Tivoli

Stor Sankt Hans fejring i Tivoli

Tirsdag den 23. juni fejrer Tivoli traditionen tro Sankt Hans med et stemningsfuldt program fyldt med velkendte melodier fra Søs Fenger, Annette Heick og Julie Berthelsen. 

Aftenen kulminerer med det klassiske sankthansbål på Tivoli Søen, som tændes kl. 21.30 til tonerne af Midsommervisen. Her kan bålet beundres med de velkendte sommerlige toner fremført af Københavns Drengekor og Tivoli-Garden og den sene aftens fine lys.

Besøgende kan se frem til en musikalsk midsommeraften med mange kunstnere.  I år falder begivenheden sammen med to af Tivolis egne musikkoncepter. Nemlig MINT med Betty Bass på Orangeriet og Syng Med på Plænen, hvor gæsterne til Sankt Hans kan opleve tre sangerinder, nemlig Søs Fenger, Annette Heick og Julie Berthelsen. De vil alle synge aftenen ind med velkendte melodier, sammen med resten af Havens gæster. 

Når mørket falder på, samles gæsterne ved Tivoli Søen, hvor Sankthansbålet tændes af Tivolis bueskytten Lars Andersen med ildpile, og hvor man kan se flammerne spejle sig i vandet imens sommeraftenens toner fremføres af Københavns Drengekor og Tivoli- Gardere. Til sidst på aftenen fremføres Tivolis illuminationsshow, skabt særligt til Haven med musik, ild, lasere, lys og røg, fylde himlen over søen.

Program for Sankt Hans i Tivoli:  

19:00 Mint koncert med Betty Bass
20.00 Syng med koncert med Sommerhits på Plænen 
21.30 Kapelmester for Københavns Drengekor byder velkommen ved Tivoli Søen
21.33 Tivoli-Gardens lurblæsere spiller Fanfare 1, mens bålet tændes
21.35 Bålet brænder og Københavns Drengekor synger midsommervisen mm
21.55 Tivoli-Gardens lurblæsere spiller Herligt, en Sommernat som afrunding.