Flere planlægger ferien med AI, men ukritisk brug kan skabe problemer

Flere planlægger ferien med AI, men ukritisk brug kan skabe problemer

Danskerne bruger i stigende grad AI til at planlægge ferien. Hos rejseselskabet Sunweb ser man udviklingen blandt kunderne, men advarer samtidig mod at stole blindt på teknologien, og også gå egne veje.

Ifølge Mastercards Travel Trend Report 2026 bruger rejsende især AI til at planlægge udflugter, restauranter og oplevelser på destinationen, så ferien bliver mere personlig.

Udviklingen kan også mærkes hos Sunweb. “Vi oplever, at flere danskere gerne vil købe selve rammen for ferien, altså fly og hotel, hos en rejsearrangør, mens de i stigende grad eksperimenterer med AI til selv at planlægge udflugter og oplevelser. AI gør det nemt at skræddersy ferieindholdet til den enkelte, men det er vigtigt at bruge teknologien med omtanke”, siger Jan Lockhart, nordisk chef i Sunweb.

Udviklingen kommer samtidig med, at australske myndigheder har udsendt en officiel rejsevejleding med en advarsel om ukritisk brug af AI til rejseplanlægning. Myndighederne peger på, at AI kan præsentere forkerte eller forældede oplysninger og ikke automatisk verificerer fakta. Det kan i værste fald koste rejsende penge, skabe sikkerhedsproblemer eller føre til, at lokale regler og love overtrædes. Og så er det vel også vigtigt at man også giver sig selv mulighed for at være på eventyr og opleve helt åbent, uden Google, Tripadvisor og AI som guide på ferien.