Blæst som har toppet de danske hitlister de seneste år med sange som Juice, All in, Elsker dig så meget og Kig Op Fra Gulvet indtager den 4.september Tivoli. Her vil de ikke kun spille velkendte melodier, men også ny musik live fra deres aktuelle EP. Gæster kan se frem til en Fredagsrock-fest med energien i top, når bandet rammer Plænen klokken 22.00.
Bandet har netop udgivet EP’en Blæst Forever, og publikum kan se frem til at opleve flere af de nye sange live.
EP’en føjer nye sange til bandets hitkatalog, der blandt andet tæller hittet Elsker dig så meget og Vi ku’ gå hele vejen. Sidstnævnte blev en af de mest spillede danske sange i radioen i 2025 og markerede samtidig Blæsts første single med Sarah Sophie Malmros i front.
På Plænen kan publikum glæde sig til et show fyldt med energi, nærvær og pophits med ny kant.
