Den 9. oktober er det kulturnat i Danmarks hovedstad.
Dermed kan du gå på opdagelse i mere end 200 særarrangementer og søge de skjulte skatte, der gemmer sig bag byens smukke, oplyste facader.
Det fulde program er klar og kan ses via Kulturnatten.dk/programmet.
“Fredag inden efterårsferien har nu i 33 år været ensbetydende med Kulturnat i København, og vi glæder os hvert år over den opbakning, der bliver ved med at være fra både gæster og arrangører. Kulturnatten er både en dejlig tradition og et sted, hvor man kan blive ved med at opleve noget helt nyt. Når vi indtager efterårsmørket i samlet flok og deler fælles oplevelser i byens rum, som pludselig åbner op i stedet for at lukke ned, sker der noget magisk,” siger Sekretariatsleder for Kulturnatten, Marie Myschetzky.
