Christopher udvider til 60.000 tilskuere på Amager. Største koncert nogensinde

Christopher udvider til 60.000 tilskuere på Amager. Største koncert nogensinde

50.000 billetter er allerede revet væk til Christophers koncert i Øresundsparken den 4. september 2027. På grund af den massive efterspørgsel udvides kapaciteten nu med 10.000 ekstra billetter, og dermed er der lagt op til det største headlinershow med en dansk artist nogensinde i Danmark.

Da Christopher tidligere på ugen annoncerede sin kommende koncert i Øresundsparken på Amager, var det med ambitionen om at overgå alt, han hidtil har skabt på en livescene. Nu er den ambition rykket endnu tættere på virkeligheden.

På blot få dage er der solgt over 50.000 billetter til koncerten den 4. september 2027. Den overvældende efterspørgsel betyder, at kapaciteten nu udvides til 60.000 publikummer, og dermed er der lagt op til en historisk koncert, når Christopher næste år indtager Øresundsparken på Amager.

Med plads til 60.000 publikummer bliver koncerten ikke blot Christophers hidtil største koncert – den bliver samtidig det største headlinershow med en dansk artist på dansk grund nogensinde.

Share