Tivolis nye japansk-inspirerede område Hikari med to nye forlystelser, fem madsteder og et pulserende gademiljø er blevet hædret med en placering som nummer to på European Star Award vinderliste i kategorien Europas bedste nye temaområde 2026 (Europe’s Best New Theming). European Star Awards er en international branchepris uddelt af det prestigefyldte branchemagasin Kirmes & Park International.
Hikari er nummer to i kategorien Europas bedste nye temaområde, kun overgået af Disneyland Paris’ nye Frozen-temaområde. Frozen-området bygger på de to blockbuster filmsucceser i Frozen-universet, og findes også i Disney-parkerne Epcot Florida, Disney Land Hongkong og i Hollywood Studios i Californien.
Hikari åbnede 15 august på Tivolis fødselsdag og har allerede skabt betydelig opmærksomhed i Danmark såvel internationalt blandt både gæster og internationale branchefolk. Placeringen som nummer to understreger, at Tivolis nyeste satsning har markeret sig stærkt i konkurrence med nogle af verdens største oplevelses attraktioner.
