The Cure kommer til Danmark i 2022

The Cure kommer til Danmark i 2022

Legendariske The Cure gæster næste år Danmark, når de giver koncert i Royal Arena fredag den 14. oktober.

På datoen vil de være præcis 6 år siden de sidst spillede koncert i hovedstaden.  The Cure er et Storbritanniens største rockbands, har Robert Smith i front, og  kræver næppe den helt store introduktion. De er nemlig et af de få bands fra den oprindelige postpunk-bølge fra slutningen af 1970’erne, der fortsat er aktive på både live- og pladefronten, og som aldrig har været væk! Tidligere i år kunne de fejre 40-års jubilæum for udgivelsen af deres tredje album ’Faith’, som også betragtes som et af bandets hovedværker.

I 2019 blev de optaget i Rock’n’Rool Hall of fame, og bandet har haft 13 medlemmer i de 42 år de har eksisteret. Her i 2021 ser besætningen således ud: Robert Smith (vokal og guitar), Simon Gallup (bas), Jason Cooper (trommer), Roger O’Donnel (keyboard) og Reeves Gabrels (guitar).

I februar 2019 gik The Cure i Rockfield Studios for at indspille 13 nye sange. Samme sommer havde Roskilde Festival æren af The Cure på Orange scene, ligesom bandet headlinede 25 andre festivaler verden over den sommer, deriblandt en rekord med fjerde gang på Glastonbury! I september måned tog bandet tilbage til Rockfield Studios og indspillede 7 nye sange. I februar 2020 vandt The Cure Best Festival Headliner ved NME awards i London, og i marts… Covid! Resten af et meget mærkeligt år blev brugt på usædvanlige samarbejder, personlige projekter og det fortsatte arbejde med nye sange… ligesom i 2021… og nu…

Billetsalget indledes torsdag den 9. december via LiveNation.dk.