Kun få billetter tilbage til Grøn

Kun få billetter tilbage til Grøn

Den 27. april kunne Tuborg og Muskelsvindfonden historisk tidligt melde alt udsolgt til afslutningskoncerten i Valby, og den 29. april fulgte Næstved trop

Grøn nærmer sig udsolgt på over halvdelen af turnéen. Tuborg og Muskelsvindfonden kan i dag melde om få billetter i hele tre koncertbyer på én gang. Nemlig i Tårnby den 18. juli, Aarhus den 20. juli og Odense den 26. juli. Der er desuden fortsat billetter til koncerterne i Kolding, Aalborg og Esbjerg.

Glæden er ikke til at tage fejl af hos Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden, som udtaler: “Det er helt vildt, at det historiske billetsalg bare bliver ved! Vi er utroligt taknemmelige over den opbakning, vi oplever i år – og festen er jo knap begyndt. På Grøn fester vi nemlig med et formål, hvor alt overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde med at skabe Plads til forskelle. Derfor er det decideret rørende at mærke den enorme opbakning fra vores gæster, som i den grad har en fantastisk sommer i vente på Grøn.”

Share