Sted at holde Skt. Hans aften: Ofelia Plads

Sted at holde Skt. Hans aften: Ofelia Plads

Leder du efter et sted at fejre midsommer og Skt. Hans aften? Så er Ofelia Plads i centrum af København måske en mulighed.

Traditionen tro er der flydende bål på vandet, levende musik, båltale og fællessang på Ofelia Plads. Programmet på scenen starter, når aftenen begynder at falde på, og indledes af Katinka, som kommer og spiller nogle af de anmelderroste numre fra sin netop udkomne solodebut. Senere holder skuespiller og musikformidler Frederik Cilius årets båltale, inden koret ilinx synger for til den fælles afsyngning af Midsommervisen.