Copenhagen Light Festival 2026 åbner fredag den 30. januar.
Men allerede torsdag den 15. januar kl. 16.30 tænder Copenhagen Light Festival de første lys i mørket for besøgende på Vestre Kirkegård ved Carlsberg Station – med fred i Europa som fælles tema.
Artiklen fortsætter efter videoen
“Lysværkerne om fred får en ekstra dimension på en kirkegård,” udtaler Jesper Kongshaug, forperson og medlem af kuratorudvalget for Copenhagen Light Festival.
En større EU-støtte til fem europæiske lysfestivaler har muliggjort udviklingen af værker, der kredser om fred i Europa.
Copenhagen Light Festival byder snart på over 50 lysværker, og folk opfordres til at være med til at tage lys på i mørket, når de er i byen om aftenen. Blandt årets særlige events er officielle guidede ture i indre by og på kanalrundfart i samarbejde med Strømma, der er også sociale guidet ture med vin eller øl, samt Silent Disco walks og fester.
I vinterferien arrangeres Lusløbet den 8. februar, som international presse kalder “Worlds biggest light Art-run”.
Copenhagen LIght Festival har over 400.000 besøgende og er også en af Europas største.
Festivalen har åben hver dag fra 17 til 22 – mellem den 30.januar og 22. februar.
