Vinter-OL i Milano Cortina er på sit højeste. Derfor binger vi nedenstående beretning om en af legenes største historiske profiler.
Historien er oprindeligt fra bogen 50 Utrolige historier fra Sportens Verden som du kan købe via SportsBog.dk.
Han hedder Michael David Edwards. Men verden kom til at kende ham som Eddie The Eagle. Han er måske den dårligste og mest kendte skihopper nogensinde.
Eddie var et kælenavn, han samlede op i skolen, og så var forlængelsen med ørnetilnavnet lige til, da han begyndte at dyrke skihop.
Langsynet
Michael Edwards blev introduceret til skiverdenen via en skoleudflugt som 13-årig. Han blev bidt af at løbe på ski og arbejdede blandt andet en sæson på det skotske Glenshee Ski Centre.
På et tidspunkt kastede han dog sin kærlighed på skihop. Han begyndte at træne i Lake Placid i USA, men var tydeligt handicappet af at være langsynet og derfor bar tykke briller. Desuden
var hans kropsvægt på hele 82 kilo langt fra ideel til skihop. Edwards manglede også ordentlig udstyr. Han var nødt til at have seks par sokker på for at kunne passe de skistøvler, han havde til rådighed.
I 1987 havde den britiske skihopper, på trods af virkelig dårlige betingelser, arbejdet sig op som nummer 55 på verdensranglisten. Dermed kunne han deltage ved VM i Oberstdorf i Tyskland. Via VM lykkedes det at kvalificere sig til de olympiske vinterlege i 1988 i Calgary. Da han fik besked om OL-udtagelsen, arbejdede han som pudser og boede på et psykiatrisk hospital i Finland. Altså ikke som patient, men at bo der, var hans eneste mulighed for at komme til træne skihop.
Suverænt sidst
Ved OL i Calgary blev han suverænt sidst på både 70 og 90 meter bakken. På 70-meter-bakken scorede han samlet 69,2 point. Den næstsidste i konkurrencen, spanske Bernat Sole Pujol, opnåede 140,4 point. Vinderen, finske Matti Nykänen, scorede 229,1 point. På 90-meter-bakken opnåede Edwards 57,5 point. Næstsidst blev canadiske Todd Gillman med 110,8 point. Nykänen opnåede 224 point. Edwards sprang 57,5 meter kortere end Nykänen! Tal, der viser, hvor langt briten var fra de øvrige deltagere. Han jublede dog hver gang efter at være landet! Og hans hop blev en begivenhed i sig selv. De samlede enorme mængder at seer foran TV-skærmene. Briten
var enormt usikker i luften, og mange mente, det skyldtes højdeskræk. Det afviste Edwards dog. “De siger, jeg har højdeskræk. Men på et tidspunkt tog jeg 60 hop på én dag. Ville en
med højdeskræk gøre det?” udtalte The Eagle.
Skidropper
Eddie The Eagle blev en mediedarling, og nogle kaldte ham for en “skidropper”. Han faldt dog ikke i de store konkurrencer, han deltog i. Han landede hver gang, ofte dog ret usikkert. Efter OL tog han nærmest på verdensturne og deltog i talkshows over hele verden. Han lavede sponsoraftaler med flere virksomheder og tjente pludselig mange penge. Blandt
andet fik han en stor sponsoraftale med flyselskabet Eagle Airlines. Mere oplagt sponsorat er svært at forestille sig.
Edwards blev verdenskendt, og han påvirkede mange ting. Faktisk ændrede den internationale olympiske komite deres kvalifikationsregler og indførte, at det blev sværere at kvalificere sig til de olympiske lege. En regelændring, der blev kendt som The Eddie the Eagle Rule. Den britiske skihopper formåede derfor ikke at kvalificere sig til OL 1992 i Albertville. Og i øvrigt heller ikke de følgende olympiske lege.
Mange grinede af Eddie The Eagle, men faktisk havde han den britiske rekord i skihop fra 1988 til 2001. Det siger dog måske mest om kvaliteten i britisk skihop.
I 2016 blev der produceret en dokumentarfilm skihopperens liv. Han udgav selv en bog og i øvrigt en sang, der kom ind som nummer to på den finske hitliste. Han har i mange år også arbejdet som skiinstruktør, har været radiovært på BBC og lavet velgørende arbejde. Eddie The Eagle huskes på trods af manglende resultater.
Køb bogen 50 Utrolige Sportshistorier via SportsBog.dk
