Ny dansk ishockeyfilm på vej

Ny dansk ishockeyfilm på vej

Instruktør Jonas Risvig og Nimbus Film er i fuld gang med optagelserne til spillefilmen Monentum. Et ishockeydrama om faderfigurer og drengefællesskaber og om hvor langt en ung sportsmand er villig til at gå for sin drømme og for at høre til.

Film får landsdækkende biografpremiere i starten af 2027 og er besat med både erfarne stjernenavne og nye talenter.

I Momentum følges Oliver Falk, der et af landets største ishockeytalenter, og spilles af Davis Skytt. Over for ham ses Ulrich Thomsen i nøglerollen som Olivers far. På rollelisten finder man også Oliver Reichhardt Overgaard fra Salsa, Clara-Aviaya Helsted Hvid kendt fra Grænser samt debutanten Christian Byskov. Samtidig medvirker den markante norske skuespiller Jonas Oftebro samt det fremadstormende norske talent Gard Løkke, der for alvor gjorde sig bemærket efter Netflix-premieren på Hjem til jul.

I andre nøgleroller medvirker erfarne kapaciteter som Marijana Jankovic, Thomas W. Gabrielsson, Bjarne Henriksen, Peter Schrøder og Ulver Skuli Abildgaard.

Jonas Risvig, der både har skrevet og instruerer filmen, har haft en kometkarriere som instruktør siden han debuterede som 22-årig i 2015 og står bag anmelderroste seriesucceser som Salsa, Drenge, Grænser, Centrum og ZUSA. Momentum markerer hans næste store skridt i spillefilmens verden efter biografsuccesen Kontra (2024).