Kom til gratis event i København med berømt thaibokser

Kom til gratis event i København med berømt thaibokser

Matrikel1, på Højbro Plads i indre København lægger den 14. marts scene til Muay Thai Experience 2026 – et gratis arrangement hvor publikum kan få et indblik i Thailands nationalsport. Thai Trade Center Copenhagen står bag dagen, som kombinerer sport, kultur og fællesskab. Eventet giver både nybegyndere og erfarne mulighed for at opleve Muay Thai i levende rammer og på egen krop.

I løbet af dagen gennemføres fire træningssessioner, og to af dem ledes af Superlek, en af sportens mest anerkendte udøvere. Disse sessioner henvender sig til deltagere med erfaring. De to øvrige sessioner er rettet mod begyndere og nysgerrige uden tidligere kendskab til Muay Thai, hvor en lokal instruktør giver en introduktion til basale spark og slag.

Udover at få sved på panden, kan gæster i løbet af dagen smage thailandske retter og thai urtedrik, få en thaimassage, se og prøve originalt Muay Thai-udstyr samt få en autograf og en selfie med Superlek.

Deltagelse i træningssessionerne er gratis, men kræver tilmelding senest den 10. marts 2026 via arrangørens officielle tilmeldingslink.