Mazen Ismail annoncerer landsdækkende turné

Mazen Ismail annoncerer landsdækkende turné

Efter to udsolgte forestillinger i Operaen kan digter og fortæller Mazen Ismail nu offentliggøre sit næste store projekt Alt Det man ikke siger på første dage – en poetisk og humoristisk fortælling om kærlighed i en moderne tid. Showet tager landet rundt fra d. 6. oktober i år, og billetsalget starter på onsdag kl. 10.00.

Med skabelsen af kunstformen Talte Tanker har digteren Mazen Ismail markeret sig som en nyskabende og autentisk stemme på den danske kulturscene. Nu tager han gennem digte og kærlighedsanekdoter publikum med ind i datingkulturens forunderlige verden – dér, hvor vi swiper med selvtillid, men tvivler i stilhed. Dér, hvor længslen efter kærlighed er naiv, hvor situationships er en ting og ghosting en udvej i en digitaliseret datingjungle.

Alt det man ikke siger på første date har premiere d. 6. oktober på Bygningen i Vejle og kan derefter opleves i over 14 byer over hele landet.