FredagsRock indledt med sublime danske bands

FredagsRock indledt med sublime danske bands

Fredag aften blev sommeren 2026 indledt. Eller noget….I hvert fald var der for første gang i år FredagsRock i Tivoli midt i Danmarks hovedstad. Og nej sommer var det ikke. Det var koldt. Men der findes jo ikke dårligt vejr. Der findes kun forkert påklædning. Der var huer på hovederne fredag aften i Tivoli.

Tivoli er noget unikt. En forlystelsespark midt i en hovedstad. Det er fantastisk at stå på Plænen, og havde udsigt til Københavns Rådhus, Arne Jacobsens Royal hotel, og så i øvrigt til den super smukke og stemningsfyldte Glassal i Carstensens gamle have.

Publikum til sæsonåbningen for FredagsRock var plus 30 år. Og det skal man være for at have oplevet When Saint Go Maschine og Spleen United i deres storhedstid. For ca. 15 år siden var de to bands banebrydende på den danske scene med deres elektroniske popmusik.

Artiklen fortsætter efter videoen


When Saint Go Maschine fik et gennembrud ved at vinde P3 Talentet i 2008. De er mest kendte for hits som Kelly og Seized the Light. Det var også de to hits, der skabte den bedste stemning fredag i Tivoli. Deres nyere materiale fra Rosy og Greatest Escape albummerne skabte ikke den samme genkendelighed i ansigterne under huerne fredag. When Saints Go Machine kom ikke for alvor ud over scenen på plænen i Tivoli ved årets første FredagsRock.

Stemningen steg dog betydeligt, da aarhusianske Spleen United gik på scenen. Bandet udgav i 2024 albummet The Blur of Zebras efter en længere pause, men det var deres ældre hits som In Peak Fitness Conditions og Surbia samt specielt Sunset to Sunset, der fik huerne til at løfte sig fredag i Tivoli. Der var fest og god stemning. Kontrolleret men dog en sublim fest, der siden fortsatte i det københavnske natteliv.

Næste FredagsRock i Tivoli bliver med den mere folkelige Mads Langer den 17. april. Forhåbentlig er lufttemperaturen gået op om en uge.

Foto: Oliver Sperling