Emma See ude med singlen Taste

Emma See ude med singlen Taste

Tidligere i år udgav danske Emma See singlen How to Drive. Nu følger hun op med singlen Taste.

”Den udspringer af en periode, hvor jeg havde svært ved at give helt slip på et forhold, jeg havde været i. Efter at have været på date med en ellers virkelig skøn fyr skrev jeg ordet ”vanilje” ned i min notesbog. Det var følelsen, jeg stod tilbage med – et ord, der dukkede op igen, da jeg skrev teksten til ’Taste’ og indså, at den kærlighed, jeg allerede havde oplevet, havde sat sig så stærkt i mig, at alt andet ville føles smagløst,” fortæller Emma See.

Lyt i nedenstående.

Artiklen fortsætter efter videoen


Emma See er født og opvokset i et kunstnerhjem på Vestsjælland. De seneste år har hun dog boet og uddannet sig og fuldt musikdrømmen i England. Tidligere har hun både været Ugens Kanon på P3 og BBC Introducing i UK, mens How to Drive ramte en lang række internationale blogs og kulturmedier og fik radiodebut på P4 i Danmark. Emma See har desuden spillet en lang række koncerter i både Skandinavien, USA og UK, hvor hun senest optrådte ved BBC Radio 1-radioværten Jodie Bryants New Music Monday- showcase i London.