Om mindre end to uger lander det ikoniske disco- og R&B- gruppe Kool & the Gang i Danmark, når de indtager Plænen i Tivoli til Lørsdags Hits den 25. juli.
”Siden midten af 1990’erne har Danmark været et sted, der bliver ved med at kalde os tilbage. Vi har haft glæden af at optræde her flere gange – sammen med Sister Sledge, Boney M og på egen hånd – og publikum har hver gang været fantastiske,” lyder det blandt andet fra Robert ”Kool” Bell i et friskt citat om koncerten.
Det verdenskendte band fra New Jersey er efter mere end 50 år på landevejen det længst turnerende R&B-band i historien. Robert ”Kool” Bell, som var med til at stifte Kool & the Gang i 1964, siger, at bandet har et helt særligt forhold til Danmark. Siden midten af 1990’erne er de vendt tilbage til danske scener igen og igen, og deres udødelige hits fylder fortsat både radiobølger og dansegulve, og det amerikanske funk- disco- og R&B-band skabt soundtracket til utallige fester fra toppen af Skagen til det østlige Bornholm og verden over.
”Jeg ved, at sange som Celebration, Get Down On It, Ladies’ Night ogFresh stadig fylder både radiostationer og dansegulve rundt om i Danmark, og det gør det ekstra særligt at vende tilbage,” lyder det fra Robert ”Kool” Bell.
