Tivolirevyen vender tilbage i 2027

Tivolirevyen vender tilbage i 2027

Tivolirevyen midt i København forsætter endnu en sæson med instruktør Martin Miehe-Renard i spidsen i 2027. Dermed er der igen udsigt til skarp satire, aktualitet og masser af musik, når Tivoli til næste sommer blænder op for endnu en sæson af Tivolirevyen i Glassalen. Tivoli løfter sløret på det kommende pressemøde den 8. september, for hvem der indgår på holdet og skal føre den mere end 140 år gamle revytradition videre i 2027. Premieren finder sted den torsdag den 3. juni kl. 20.00 i Glassalen, og billetsalget starter den 10. september 2026.

Revyholdet i 2027 bliver en god blanding af nogle landets erfarne revynavne med populære profiler fra tv og comedy. Revyholdet præsenteres på et pressemøde på Paafuglen. Instruktør Martin Miehe-Renard står endnu en gang i spidsen for Tivolirevyen, mens Keld Haaning Ibsen vender tilbage som kapelmester.

Kort om Tivolirevyen
Første gang Tivoli kunne præsentere revy var helt tilbage i 1884 under navnet Sommerrevyen. Tivolirevyen har gennem tiderne katapulteret skuespillere ud på stjernehimlen og gjort allerede store stjerner til folkeeje.  

Revylegender og skuespillere som Dirch Passer, Osvald Helmuth, Jørgen Ryg, Liva Weel, Poul Reichhardt, Helle Virkner, Ulf Pilgaard, Preben Kristensen, Paprika Steen, Pelle Emil Hebsgaard, Szhirley, Kurt Ravn, Linda P, og Andreas Bo og mange andre, har alle sat deres fingeraftryk på Tivolirevyen gennem de sidste 140 år. Revylegenden Lisbet Dahl stod bag, da Tivolirevyen genopstod i 2023 og fortsatte i 2024 med flotte anmeldelser.

Tivolirevyen fortsatte i 2025 med Linda P som kreativ chef i en enkelt sæson. Martin Miehe-Renard var instruktør i 2026 og fortsætter i 2027.