Hvert år i efterårsferien samler Dining Week tusindvis af madentusiaster på udvalgte restauranter over hele landet. Som noget helt nyt afvikles festivalen i år også i Sverige i nøjagtig samme uge. Det giver en oplagt mulighed for at tage på gastronomisk opdagelse og prøve Dining Week på begge sider af Øresund i efterårsferien. Det officielle billetsalg er nu åbent, og alle kan sikre sig en plads ved bordet til efterårets største gastronomiske festival!
Selvom festivalen er vokset markant, er grundidéen stadig den samme: Restauranterne sammensætter en særlig menu til en fast pris. Et koncept, der er let at forstå. Det giver samtidig gæsterne mulighed for at opleve nye restauranter og gastronomiske koncepter til en attraktiv pris. For restauranterne har det stor værdi, da den faste menu og pris gør det lettere at planlægge indkøb og drift, mens gæsterne på forhånd ved, hvad de kan glæde sig til. Det skaber en enkel og gennemsigtig ramme, hvor både restauranter og gæster kan få glæde af Dining Week.
Fakta:
Hvad: Dining Week i uge 42
Hvor: 72 byer i hele Danmark
Hvornår: 9.-18. oktober 2026
Hvor meget: 250 kr. for en 3-retters menu, 350 kr. for 5 serveringer, 525 kr. for en tasting menu og menuerne til En bid af stjernerne koster 1000 kr. og 1500 kr. Alle priser er pr. person eksklusiv gebyrer.
Hvordan: Køb billet på www.diningweek.dk/restaurants
Den fulde liste over restauranter kan findes på www.diningweek.dk
