Her er ti populære rejsedestinationer til efterårsferien

Her er ti populære rejsedestinationer til efterårsferien

Efterårsferien er lige om hjørnet.

Malaga, London og Paris er blandt danskernes mest søgte destinationer i efterårsferien, men der er penge at spare ved at kigge mod andre europæiske byer. Nye tal fra momondo viser, at de 10 billigste destinationer alle har en gennemsnitspris på under 1.500 kr. tur-retur. Det er halvdelen af prisen på en billet til danskernes mest søgte rejsemål, Malaga.

Artiklen fortsætter efter videoen


Malaga topper listen over de mest søgte destinationer til efterårsferien, efterfulgt af London, Paris, Barcelona og Rom. En returbillet til Malaga koster i gennemsnit 3.000 kr., mens Paris, Barcelona og Rom ligger på omkring 2.500-2.800 kr. 

Men kigger man lidt bredere på Europa, ser prisniveauet anderledes ud. På momondos liste over de 10 billigste destinationer til efterårsferien koster alle returbilletter under 1.500 kr. Blandt dem er Gdansk til 808 kr., Berlin til 947 kr. og Riga til 1.034 kr. 

“Det er tydeligt, at de klassiske feriefavoritter stadig trækker i danskerne, men der kan være mange penge at spare ved at kigge mod andre europæiske storbyer. Flere kan nås for omkring 1.000 kr. tur-retur, som for eksempel den altid pulserende Berlin,” siger Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos momondo.

Top 10 billigste destinationer for efterårsferien 2026 på momondo.dk

Destination% ændring i flysøgninger sammenlignet med 2025Gennemsnitspris for en returflyvning på økonomiklasse
Gdansk, Polen52 %808 kr.
Berlin, Tyskland -13 %947 kr.
Riga, Letland4 %1.034 kr.
Stockholm, Sverige-14 %1.062 kr.
Prag, Tjekkiet6 %1.182 kr.
Warszawa, Polen6 %1.248 kr.
Krakow, Polen33 %1.287 kr.
Manchester, Storbritannien31 %1.348 kr.
Budapest, Ungarn18 %1.462 kr.
Bergamo, Italien43 %1.497 kr.
Share