Wesmo er en markant stemme i den nye bølge af dansk grime. Han kombinerer rå energi, tunge basbeats og et direkte lyrisk udtryk med klare rødder i den danske undergrund. I januar 2027 følger han op på et begivenhedsrigt år med karrierens første headlinerkoncerter i Lille Vega i København og på Track i Aarhus.
Med sin debut-EP 1 ÅR har Wesmo cementeret sit særegne lydunivers, der er tydeligt inspireret af klassisk grime, men formet af danske gademiljøer, hvilket giver musikken et stærkt lokalt præg. Senest har han udgivet singlen HUH, hans første udgivelse i samarbejde med EMI. Singlen blev udnævnt til P3’s Uundgåelige og er et tydeligt eksempel på en lyd, der nu er klar til at nå et bredere publikum. Singlen har allerede fået liv på livescenerne, blandt andet på årets Smukfest, hvor Wesmo forvandlede en eftermiddag på Månen til en stor fest med ild, energi og crowdsurf. Gaffa kvitterede med 5 stjerner.
Lyt til Wesmos HUH i nedenstående.
