Lyt til nyt fra Zoumer her

Lyt til nyt fra Zoumer her

Københavnske Zoumer er torsdag udkommet med tracket to the end. Den anden single fra det kommende album “e.a.l.”, der udkommer i 2026. Første single hedder euro trash girl.

Bag navnet Zoumer står producer, sanger og visuel kunstner Yasmina Derradj, hvis musikalske univers oscillerer mellem energisk synthpop, artpop, lo-fi beats og samplede soundscapes, alt sammen filtreret gennem en linse af punk og den algeriske protest-genre raï.

Aliasset Zoumer stammer fra (og er en homage til) frihedskæmperen Lalla Fatma N’Soumer, der ledte kampe mod den franske kolonimagt i Algeriet i 1800-tallet. Z’et, som Zoumer selv har tilføjet, kommer fra Algeriets landekode. Yasminas kunst-avatar tager form af en ånd fra fortiden, der lever på ny gennem et åndeligt sci-fi arsenal af detalje- og symbolspækket grafik og musik. En ånd, der har spøgt og inspireret siden Yasmina først læste om N’Soumer som teenager.

Lyt i nedenstående.